Applikationer

Hos Grundlag siger vi, at vi kan lave alt der kan køre i en browser. Lige fra små interne medarbejder apps til større cloud-baserede setups. Vores fokus er altid på at udvikle langtidsholdbare løsninger baseret på stabil moderne teknologi.

Fleksible og brugervenlige CMS systemer gør det nemt at vedligeholde applikationens indhold og løbende analyse kan hjælpe jer med at holde overblik over applikationens drift.

Utallige løsninger

Vores service indenfor applikationer dækker en bred vifte af systemer og platforme, og vi kan bidrage med specialviden omkring en række webbaserede løsninger. Uanset om det handler om at udvide jeres nuværende setup, effektivisere workflows, skabe nye unikke brugeroplevelser eller noget helt fjerde, står vi klar til at hjælpe.

  • Webapps
  • Analyse apps
  • Plugins til CMS systemer
  • Cloud platforme
  • Ticket og support systemer
  • Facebook apps
  • Mobile apps
  • CDN løsninger
  • Sociale platforme
  • Kontor pakker
  • Samarbejdsplatforme

Cloud-baseret hosting

Det er vigtigt for os hos Grundlag, at vores løsninger altid kommer hurtigt og sikkert ud til brugerne. For at opnå dette benytter vi en række eksterne dataleverandører, der tilsammen kan sikre vores løsninger maksimal oppetid og bedst mulig performance.

Vores hosting består af klonede hostingmiljøer fordelt på forskellige servere. Det har en række fordele, blandt andet at forskellige versioner af samme system kan køre samtidigt og at vi har mulighed for at skrue op og ned for ressourcerne efter behov.

Når der er brug for yderligere datakraft i større setups, arbejder vi med de tre store cloud-baserede platforme: Google Cloud Platform, Microsoft Azure og Amazon Web Services.

Cloud-baseret hosting Linux Ubuntu server Google Cloud Platform Microsoft Azure Amazon Web Services cPanel Plesk WHMCS

Sikker udvikling gennem versionering

Alle vores applikationsprojekter benytter versionering, hvor flere udgaver af samme projekt kan eksistere samtidigt. På vores testservere kan vi udvikle og teste nyt indhold i sikre omgivelser, inden den endelige godkendelse og publicering til produktionsmiljøet.

På denne måde kan vi sikre gode kår til udvikling af nye komponenter, store som små, og samtidig sørge for at slutbrugerne altid får et velfungerende produkt.

Analyse og optimering

Gennem løbende analyse kan der skabes et real-time billede af applikationens drift og brugernes interaktion med applikationen, som kan hjælpe jer med at holde overblikket og træffe gennemtænkte databaserede beslutninger.

Analyse af applikationen hjælper jer også med at optimere de rette processer og sørger for at I får mulighed for at sætte ind i tide, hvis der skal tilføres flere ressourcer i perioder med høj aktivitet.

Yderligere information

I er velkomne til at kontakte os og høre nærmere om vores applikationsløsninger, eller læse mere om hvordan vores andre services kan hjælpe med at styrke jeres digitale grundlag.